11 Dages Ørken Eventyr rundt om Al Bahariya Oasen & Nilkrydstogt
11 Dages Ørken Eventyr rundt om Al Bahariya Oasen & Nilkrydstogt
- Dag: Cairo – Al Bahariya Oasen
Vi henter dig direkte fra din hotel dør i Cairo tidligt om morgenen og kører dig til Al Bahariya Oasen. Hvis du opholder dig i andre dele af Ægypten, såsom Luxor eller det Røde Hav, kan vi uden problemer organisere transporten til Cairo, eller til oasen, for dig.
Al Bahariya er en af de største og vigtigste oaser i den Vestlige Ørken. Besøg byen Al Bawiti, hvor du kan se oasens frugtavl og livsstil, og opleve levnene fra regionens historie. En nekropol fra den græsk-romerske tid, indeholdt utallige forskellige mumier, blandt dem var flere belagte med guld, de såkaldte ”Gyldne Mumier”. Nogle af dem kan man se her på museet. Derudover kan du se levnene fra Ain Al-Tibniya, et tempel som dateres tilbage til Alexander den Stores regeringstid, og det siges at han passerede denne oase, Banentius grav, med dens velbevarede farvede hieroglyffer og malerier og Ain Al-Muftella tempelområdet, hvor du kan besøge fire kapeller, omkring 2.600 år gamle, hvis mure er bevaret op til en højde af to meter, som viser mange forskellige smukke dekorationer. Frokosten vil blive serveret på en lokal restaurant. Resten af dagen vil være til fri disposition, og giver dig tid til at slappe af på dit hotel, eller gå en tur på egen hånd, og nyde landskabet. Du vil spise middag på dit hotel.
Frokost og middag er inkluderet. Overnatning på et hotel i Al Bahariya.
- Dag: Al Bahariya – Abu Muharrik – Al Djara Hulen
Efter en tidlig morgenmad vil du stige op i en 4×4 jeep og køre langs en gammel karavane rute mod Ghurd Abu Muharrik, en kæmpe flyvesandklit – dens faktiske størrelse (500 km lang og dækker et areal på 6.000 m2!) kunne kun måles ved hjælp af satellitbilleder… Nyd den fantastiske udsigt undervejs. Vi vil gøre ophold og spise frokost (picnic) undervejs. Herefter vil vi køre mod den berømte Al Djara Hule. Al Djara (også Al Gara) Hulen er en stor flot flowstone grotte, 80 m lang og op til 17 m dyb. Den byder på utallige stalaktitter og stalagmitter, mange af dem er omkring 6 m lange! Men det er ikke kun et fascinerende stykke af naturen – du kan også finde forhistoriske hulemalerier der afbilleder dyr, og endda en mand. Efter af have udforsket det store hulesystem vil vi slå lejr og spise middag.
Morgenmad, frokost (picnic) og middag er inkluderet. Overnatning i en lejr i ørkenen.
- Dag: Al Djara Hulen – Den Hvide Ørken
Efter morgenmaden vil du rejse tilbage gennem ørkenen og se de fascinerende Karaween sandklitter. Frokosten vil blive nydt som en picnic undervejs, ved den idylliske Magiske Kilde. Herefter vil du få de første indtryk af det vidunderlige hvide ørkenlandskab. Du vil spise middag og overnatte i en lejr.
Morgenmad, frokost (picnic) og middag er inkluderet. Overnatning i en lejr i den Hvide Ørken.
- Dag: Den Hvide Ørken – Al Bahariya Oasen
Efter en tidlig morgenmad vil du opleve den Hvide Ørkens National Park, som engang var havbunden af et ocean, og derfor byder den på myriader af hvide kalkaflejringer, som siden er blevet formet af det barske ørkenvejr til imponerende former. Nyd dette enestående landskab, se den sceniske Al Agabat Dal, hvor hvide klippeskrænter møder sandbanker og gule kalkstens klipper, og det berømte Krystal Bjerg, et højdedrag dækket af funklende krystaller. Frokosten vil blive serveret som en picnic. Du vil tilbringe aftenen i Al Bahariya Oasen, hvor du vil spise middag og tilbringe natten på et hotel.
Morgenmad, frokost (picnic) og middag er inkluderet. Overnatning på et hotel i Al Bahariya Oasen.
- Dag: Al Bahariya Oasen – Den Sorte Ørken – Cairo
Efter morgenmaden vil du køre ind i den Sorte Ørken, med dens utallige klippeformationer og plateauer dækket af sort basalt. Om eftermiddagen vil vi køre tilbage til Cairo. Om aftenen vil du tage nattoget til Luxor. Middag vil blive serveret i toget.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet. Overnatning i togets behagelige sovevogn.
- Dag: Luxor – Nilkrydstogt Dag 1
Du vil spise morgenmad ombord på toget. Din guide vil hente dig på togstationen i Luxor og tage dig til dit krydstogtskib, hvor du vil gå ombord. Efter indkvartering vil du besøge Luxors vestbred, det antikke Theben. Du vil forundres over de store Memnon Kolosser, der engang stod vagt ved et nu ikke eksisterende tempel, og de farverige faraoniske grave i Kongernes Dal. Derefter vil du besøge Medinet Habu, med dens kolossal statuer, velbevarede pyloner og vægge, og mere end 7.000 m2 dekorerede og indskrevne væg relieffer, før du vil spise frokost i en lokal restaurant. Til sidst vil du se Dronning Hatshepsuts Tempel, et fascinerende dødetempel der har en enestående arkitektur. Om aftenen kan du opleve Luxor på egen hånd. Middag vil blive serveret ombord på dit krydstogtskib.
Valgfrie aktiviteter (mod ekstra tillæg):
- Lys og Lys Showet i Karnak Templet
- Shoppe i Luxors største basar
- Karettur gennem Luxor
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet. Overnatning ombord.
- Dag: Luxor & Esna – Nilkrydstogt Dag 2
Du vil spise morgenmad ombord. Derefter vil du besøge Luxors østbred med Karnak Templet, en af de største og mest fascinerende templer i verden; da det stadig er i utrolig god tilstand med gigantiske søjler og farverige relieffer, kan du få en fornemmelse af den antikke Ægyptiske arkitektur og religiøse kult. Endeligt vil du besøge Luxor Templet, en fascinerende antik bygning, der forener byggeaktiviteter fra forskellige tidsaldre. Efter frokost kan du nyde noget tid på egen hånd. Derefter vil dit krydstogtskib sejle mod Esna, hvor du vil besøge levnene af et smukt tempel, som dateres tilbage til græsk-romersk tid, og som byder på storslåede søjler med varierende lotusblomst kapitæler og et pronaos dekoreret med smukke relieffer.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet. Overnatning ombord.
- Dag: Edfu & Kom Ombo – Nilkrydstogt Dag 3
Efter morgenmaden ombord, vil du besøge Edfu Templet, der er dedikeret til falkeguden Horus, hvis statuer flankerer indgangsporten, og som er et af de bedst bevarede templer i Ægypten; dens færdiggørelse tog næsten 200 år, og dens smukke dekorerede vægge giver værdifulde oplysninger om de gamle religiøse mytologier. Derefter vil du sejle mod Kom Ombo, og nyde frokost undervejs. Nu skal du besøge det fantastiske dobbelttempel i Kom Ombo, en helligdom der er symmetrisk langs dens hovedakse, hvor den ene side er dedikeret til Haroeris (Horus den Ældre), og den anden til Sobek (krokodilleguden), begge sider er dekoreret med imponerende relieffer.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet. Overnatning ombord.
- Dag: Abu Simbel & Aswan – Nilkrydstogt Dag 4
Du vil ankomme til Aswan tidligt om morgenen, og vi vil køre dig til Abu Simbels dobbelt templer. Det Store Tempel, bygget af Ramses II, er 30 meter højt og med fire tronende kolossale statuer af faraoen der vogter over porten. Den indre del af templet blev hugget ud i klippen, med en længde på mere end 60 meter, og er smukt dekoreret med søjler, farverige relieffer og figurer skåret ud i klippen. Nefertari’s Tempel, Ramses II’s dronning, er en forenklet udgave af det Store Tempel. Vær venligst opmærksom på at du her ser noget unikt i Ægyptisk kunst – statuerne af kongen og dronningen, der pryder facaden, er lige høje.
Når du returnerer til dit krydstogtskib, vil du spise frokost. Resten af dagen er til fri disposition. Hvis du har brug for at blive frisket op, så bare slap af på skibet, og nyd dets faciliteter. Eller du kan gå en tur i Aswan, eller bestille en ekstra udflugt.
Valgfrie aktiviteter (mod ekstra tillæg):
- Lys og lyd Show i Philae Templet
- Besøge Kalabsha Templet
- Besøge Skt. Simeons Kloster
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet. Overnatning ombord.
- Dag: Aswan – Nilkrydstogt Dag 5
Du vil gå fra borde efter morgenmad om bord. Nu vil du lære Aswan at kende. Du vil besøge den gigantiske Aswan Dæmning, en af de største bedrifter inden for arkitektur og ingeniørarbejde i det 20. århundrede, og den Ufuldendte Obelisk i et af de gamle granit stenbrud. Derefter vil du spise frokost, hvorefter du vil sejle til den fantastiske botaniske have på Kitchener’s Island, en uventet og rolig oase midt i den travle by, og besøge Elefantine Øen, med det berømte Nilometer, de gamle ruiner og nubiske landsbyer. Og endeligt vil du se det fortryllende Nubiske Philae Tempel, som engang blev reddet fra at forsvinde i oversvømmelsen fra Nasser Søen, ved at demontere og genopbygge det på en højere beliggende ø. Om aftenen vil du tage nattoget til Cairo. Middag vil blive serveret ombord på toget.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet. Overnatning i togets behagelige sovevogn.
- Dag: Cairo
Du vil spise morgenmad ombord på toget; vores guide vil hente dig på togstationen i Cairo og transportere dig til dit hotel. Dette afslutter vores program og serviceydelser.
Bemærk: Hvis du ønsker at udvide dit program og besøge Cairo med os, kan vi naturligvis også organisere dette for dig.
Morgenmad er inkluderet.
Inkluderet:
- Alle nævnte transporter i førsteklasses køretøjer med A/C
- Togtur Cairo – Luxor og Aswan – Cairo
- Guidede ture på dit eget sprog
- Adgangsbilletter til de ovennævnte seværdigheder
- Indkvartering på et hotel i Al Bahariya Oasen med halvpension
- Camping i ørkenen
- 5 dages nilkrydstogt Luxor – Aswan med helpension
- Mineral- og sodavand under udflugterne
Ikke inkluderet:
- Drikkepenge til chauffører og turguider
- Personlige ejendele, måltider, drikkevarer eller ydelser, som ikke er nævnt
- Drikkevarer ombord på krydstogtskibet og på restauranterne
- Internationale og nationale flyvninger
- Noterede valgfrie aktiviteter
- Visum