Endags Udflugt til Petra
Endags Udflugt til Petra
Vi henter dig direkte fra din hotel dør i Sharm El Sheikh omkring kl. 02.00 om morgenen; du kan genkende vores chauffør, da han vil bære et skilt med dit navn på, i hånden. Han vil køre dig til Taba, hvor du vil tage færgen til Akaba i Jordan, og han vil også hjælpe dig med at passere grænsekontrollen.
Efter ankomsten til Akaba, vil vores guide tage dig med til din destination. Turen til Petra vil tage omkring to timer.
Petra er for nyligt blevet vurderet til at være blandt top syv ved en uofficiel verdensomspændende rangering, der skulle nominere de Nye Verdens Syv Vidundere, og blev i 1985 udpeget til at komme på UNESCOs Verdensarvsliste – og den fortjener helt sikkert disse fortjenester. De mange klippegrave i store dimensioner er ganske enkelt imponerende og i betragtning af, at disse monumenter ikke bare er bygget op, men faktisk er fuldstændigt skåret ind i sandstens klipperne, så vil du helt sikkert blive imponeret over denne næsten glemte gamle kultur, der havde dens opblomstringsperiode i det 1. århundrede f.Kr, og derefter aftog dens vigtighed og velstand, og forblev en lille provins i Petra, indtil det 7. århundrede e.Kr.
Du vil ikke blive kørt direkte til selve Petra – Først må du igennem al-Siq, en svagt belyst, og til dels smal slugt. Det er ikke nogen lang vandretur, men du kan dog mod et mindre tillæg hyre en kamel, en hest, et æsel eller hestevogn.
Al-Siq vil lede dig direkte til byen, og lige op til den mest berømte bygning: Al Khazneh – Skatkammeret, kendt fra talløse billeder, postkort, rejsemagasiner og endda film. I øvrigt refererer navnet ”skatkammer” ikke til bygningens oprindelige funktion, men til den lokale overlevering, som fortæller at der senere var gemt en kæmpe skat her – det var sandsynligvis en kongelig grav.
De beboelige huse og de infrastrukturelle bygninger er næsten forsvundet gennem århundrederne, da Petra blev forladt af dens indbyggere allerede for omkring 1.400 år siden, og glemt af den vestlige verden omkring det 12. århundrede e.Kr., og der er kun få levn tilbage i dag. Kun klippegravene har overlevet jordskælv, erobringer og henkastning, og en regional beduin familie brugte dem endda som bolig, indtil de blev nødt til at forlade stedet pga. turismen i 70’erne og 80’erne.
“Skatkammeret” er omkring 40 m høj og 25 m bred, og du vil også opdage flere andre enorme monumenter. En af de mest adelige grave, som også er den største, er Ad Deir, ”Klosteret”, som er næsten 45 m høj og 50 m bred, og er beliggende lidt uden for byen, den er tilgængelig efter en kort vandretur. Det er ikke meningen det skulle være en grav, men et slags tempel dedikeret til en guddommeliggjort Nabatæer-konge, og da befolkningen konverterede til Kristendommen i det 4. århundrede e.Kr., fungerede det som et kloster, som derved har givet navn til det.
Endvidere kan du opleve Facade Gaden, det tidligere centrum, med dens talrige klippegrave og ruiner fra Nabatæerne og Byzantinerne, og for enden ligger Teatret, der blev bygget af Nabatæerne og udvidet af de romerske besiddere, som tilbyder pladser til mere end 5.000 tilskuere. Hvis du går en lille tur op ad bakken, vil du derudover se en række særdeles store grave, kendt som de kongelige grave.
Tag dig tid til at udforske denne forbløffende forsvundne by; du vil blive overvældet af mesterværkernes arkitektoniske og artistiske pragt og blive henrykt over den magiske atmosfære.
Efter dette uforglemmelige besøg, vil du spise frokost på en lokal restaurant i Petra, før vi kører dig tilbage til dit hotel i Sharm El Sheikh via Akaba og Taba.
Inkluderet:
- Transport mellem dit hotel og færgen i Taba og mellem færgen i Akaba og al-Siq i førsteklasses køretøjer med A/C
- Færge Taba – Akaba – Taba
- Guidede ture på dit eget sprog
- Adgangsbillet til Petra
- Frokost på en lokal restaurant i Jordan
- Snack bokse til frokost og middag
- Mineral- og sodavand
Ikke inkluderet:
- Drikkepenge til chauffører og turguider
- Personlige ejendele, måltider, drikkevarer eller ydelser, som ikke er nævnt
- Internationale og nationale flyvninger
- Visum